Det er torsdag formiddag. Vi er i distrikt Centrum – en stille villavej i udkanten af det sydlige Aalborg.
"Den typiske fordom om kommunale dagplejere er, at det er mennesker, der godt ka’ li’ at gå derhjemme. Jeg går ikke derhjemme. Nej, jeg arbejder hjemme. Jeg er pædagog på arbejde", kommer det smilende, men kontant fra Lene. Vi er på besøg hjemme hos en kommunal dagplejer.

Der er ikke meget hausfrau-look og kogekoneoverarme over Lene, 40 år. Hun har arbejdet i mere end 10 år som socialrådgiver og efterfølgende også uddannet som pædagog. Men arbejdet med børnene i institutionerne matchede ikke helt det samvær Lene ønskede med børnene.

Mere voksenkontakt i dagplejen
"I dag har jeg fundet et arbejde, hvor jeg kan arbejde med børnene ud fra mine værdier. "Lene har det sidste lille års tid arbejdet som kommunal dagplejer."Børn er forskellige, og har forskellige behov. I dagplejen kan du tilbyde en lille intim gruppe med nærhed og hjemlig miljø, som institutionerne ikke på samme måde kan matche", fortsætter Lene mens hun gør store øjne til de fornøjelige trommende og dansende unger på gulvet.
"Selv om der er flere pædagoger i en institution, er jeg helt sikker på, at vi i dagplejen har betydelig mere voksenkontakt.
Jeg behøver jo nærmest blot et enkelt blik på en af børnene for at se hvordan de har det. Små reaktioner i hverdagen, som kan drukne i institutionens børneflok."
Emil skal lige ha’ pudset næsen. Tvillingesøster Anna er hjemme med influenza. Tvillingerne Maria og Sarah udgør den anden del af firkløveret hos Lene.

Eksperter gi’r et løft
"Oplever jeg ændringer i børnenes adfærd, kan jeg som kommunal dagplejer, altid trække på et netværk af fagfolk. Personligt har jeg haft stor glæde af at kunne sparre med dagplejepædagogen. I de første seks uger besøgte hun mig ugentligt. Vi taler bl.a. om børnenes spisevaner, hvis en har problemer med at sove eller om hvordan jeg afholder forældresamtaler.
"En anden fagperson, som Lene har nydt godt af, er sikkerhedsrepræsentanten. Den kommunale dagpleje giver alle tilbud om kursus i løfte- og bæreteknik. "Jeg har lært en teknik, så barnet selv hjælper til, når de skal skiftes. Og tidligere brugte jeg også arme og ryg til at sætte stolene ind til bordet. Nu skubber jeg nærmest stolen ved at bruge mine lår, og dermed aflaste ryggen."

Emil begynder at skråle højlydt – det er vistnok noget med Kaj & Andrea. Lene bliver en smule alvorlig: "Det handler om børn, det handler om mennesker, derfor er det vigtigt at du selv kan sige fra og bede om rådgivning til for eksempel observation af et barn. I den kommunale dagpleje har vi et tværfagligt team, der bistår den enkelte dagplejer, såfremt der er et særligt behov. Vi passer på børnene. Det giver tryghed og sikkerhed for alle – også forældrene."

Legestuegruppe – også for voksne
Et andet netværk som Lene har stor fornøjelse af, er hendes "legestuegruppe". Vi er en gruppe på fem dagplejere, som tilbringer hver onsdag sammen. Basen er lokaler på Skipper Clement Seminariet. "Vi er rigtig gode til at bruge hinanden. Som nystartet får du med det samme et tilhørsforhold – kollegaer, der kan hjælpe og inspirere dig", fortæller Lene med begejstring i stemmen. For nylig har gruppen sammen udarbejdet en beskrivelse af deres (del)mål. Lene og kollegaerne har valgt at fokusere på temaerne ”Musik og bevægelse” + ”Kost”.

Gruppemedlemmerne besøger ofte hinanden i løbet af ugen, tager på ture sammen og udveksler idéer og erfaringer. "Vi har bl.a. anskaffet os nogle små telte, som vi bruger på ture. En gang i mellem slår vi teltlejr under trækronerne nede i Kildeparken. Ungerne nyder at snuppe en middagslur i teltene. Vi kan være ude hele dagen, og behøver ikke stresse frem og tilbage på en formiddag." Lene gestikulerer ivrigt, mens hun tegner og fortæller ud i luften, der nu lugter af "gevinst". Vi tager lige et bleskift.
Sådan. Tilbage til snak om skovture i Østerådalen, årskort til zoologisk have, film på biblioteket og meget mere.

Til glæde for alle
Mens der serveres bananer, ananas og figenstænger (I parentes bemærket: Lene forsøger, at al kost så vidt muligt er økologisk. Et ømt punkt er dog ananas, der smager godt, men sjældent fås økologisk.) falder snakken også på det at have sit eget hjem som arbejdsplads. "Det kræver naturligvis, at du har baglandet med. Jeg har selv to drenge på 7 og 11 år. De leger og hygger sig selvfølgelig også med de små, men den helt store glæde for dem, ja, for hele familien, er, at mor er hjemme, når de har fri. Drengene kan altid tage venner med hjem efter skole og lege, for jeg er nærværende."

Evigglad for børn
Vi tager lige "Mariehønen Evigglad", hopper lidt og fortsætter lidt om udhulede træstammer i haven og en ganske fornuftig løn. "Med en grundløn på kr. 18.000,- om måneden og et fradrag på 46% plus mit eget personlige fradrag, er lønnen bestemt i orden, og seks ugers ferie plus en ekstra uge gør det jo ikke dårligere. Men i bund og grund skal du være dagplejer fordi du har evner og lyst til at være sammen med børn", betoner Lene med et glimt i øjet, så ingen er i tvivl.
Vi samler lige et puslespil med Bamse, Kylling, Ælling og Luna – eller var det Emil, Maria, Sarah og Lene?